Buer på Øm Kloster

Til Mad og Øl på Øm den 14. og 15. august 2010 bliver der sat fokus på buehåndværk og skydning med bue og pil. Buen var i middelalderen et almindeligt benyttet jagt- og krigsvåben. 

På Øm Kloster er der fundet flere pilespidser fra både bue og armbrøst, hvoraf nogle er udstillet i museets udstilling.

Pilespidserne er en del af en mindre gruppe af våben, der er fundet på klostret.

Våbenfundene vidner om, at selv på et fredeligt kloster, var der brug for beskyttelse i ufredstider. Våbnene blev sandsynligvis også anvendt til jagt.

Engelsk langbuemager kommer til Øm Kloster

I år gæster den engelske langbuemager Pip Bickerstaffe Mad og Øl på Øm. Pip Bickerstaffe´s buer er kendt i europæiske buekredse, og Pip er desuden specialist i fremstilling og skydning med langbue.

På markedet vil han have en bod, hvorfra man kan se og købe hans buer, grej og bøger eller blot få en snak med ham.

Pip Bickerstaffe holder foredrag lørdag og søndag og fortæller om langbuens historie, fremstilling af langbuer og skydeteknikker og meget andet. Foredragene bliver holdt på engelsk.

Der vil være mulighed for at få personlig vejledning i bueskydning og hvis man ønsker at bestille en bue af Bickerstaffe, kan man kontakte ham i god tid inden Mad og Øl på Øm. Så vil han kunne levere den omkostningsfrit, når han kommer til Danmark

Bueskydning som aktivitet

 

 

 

 

 




Kom og prøv at skyde med langbue. Til Mad og Øl på Øm bliver der etableret en bueskydningsbane med en kortere bane, for dem der ikke har prøvet det før, og en længere bane for øvede bueskytter. Bueskydning er både for børn og voksne.

Til toppen

 

lørdag d. 4. september 2010
Øm Kloster Museum, Munkevej 8, Emborg, 8680 Ry - Tlf. 86 89 81 94 - info@klostermuseet.dk