Rundvisninger for grupper og skoleklasser
 
Øm Kloster Museums kvalificerede personale tilbyder museets gæster en række særligt tilrettelagte arrangementer omkring klosterets spændende historie og de helt enestående samlinger, der befinder sig på museet. 
 
Øm Kloster Museum kan tilbyde et spændende indblik i munkelivet, når rundviseren iført munkedragt fortæller om munkenes bolig, dagligliv, livsopfattelse og tro.

Rundvisningerne kan efter aftale tilrettelægges i forhold til temaer, som gæsterne har særlig interesse i.
 
Det er også muligt at opleve Øm Kloster Museum i aftentimerne. Bestil en særlig aftenrundvisning
og oplev den højtidelige stemning i klosterruinerne ved skumringstid og føl historiens vingesus.
 
Priser
Rundvisning500,- kr.
Rundvisning af skoleklasser400,- kr.
Særåbning af museet700,- kr.
 
Hertil kommer almindelig entré. Der ydes en grupperabat ved mere end ti personer. Rabatten udgør 10,- kr. pr. pers.
 
Ølsmagning
 
Museet kan nu tilbyde ølsmagning af Klosterbryggeriets øl ved brygmester Poul Erik Palm Hansen. Ølsmagningen kan være en fin og lærerig afslutning på en rundvisning på Øm Kloster. En ølsmagning forudsætter et minimums antal gæster på 20 pers. Der skal afsættes 1½ -2 timer til en ølsmagning.
 
Pris for ølsmagning
Smagning af 5 forskellige øl100,- kr. pr. pers.
Smagning af 8 forskellige øl125,- kr. pr. pers.
 
Bestilling af rundvisning eller ølsmagning
Bestilling af rundvisning eller ølsmagning foregår på telefon 86 89 81 94 eller email til info@klostermuseet.dk
 
 
For at være sikker på ledige guides bedes rundvisninger og skoletilbud bestilles mindst en måned før afholdelsen af arrangementet. Man er dog velkommen til at kontakte museet med mindre frist, men da kan der ikke garanteres ledige omvisere.
 

Til skoleklasser tilbydes formidlingstilbuddet "Munkeliv på Øm Kloster". Ved dette formidlingstilbud vil en af klostrets middelaldermunke fortælle levende om sin dagligdag, livsopfattelse og tro. Eleverne bliver iklædt rekonstruktioner af middelalderens munkedragter og bliver med ét sat 700 år tilbage i tiden. Eleverne optages i klostret, og de får herefter en rundvisning i deres fremtidige bolig og får fortalt om deres dagligdag på netop det sted, hvor munkene levede for mere end 500 år siden.
 
Dette formidlingstilbud er rettet mod folkeskolens 3.-6. klassetrin. Undervisningen kan med fordel indgå i kristendoms- og historieundervisning og er særlig velegnet for konfirmandhold. Læs mere!
  
 
 
lørdag d. 4. september 2010
Øm Kloster Museum, Munkevej 8, Emborg, 8680 Ry - Tlf. 86 89 81 94 - info@klostermuseet.dk