Formidlingstilbud 
 
Munkeliv på Øm Kloster

Hvordan levede middelalderens munke?
Hvad spiste og hvad drak de?
Hvordan formede dagen sig, og kunne de overholde de mange regler og forbud?

Munkedragter i børnestørrelser
Ved dette formidlingstilbud vil en af klostrets middelaldermunke besvare disse spørgsmål ved at fortælle levende om sin dagligdag, livsopfattelse og tro.
Eleverne bliver iklædt middelalder munkedragter og bliver med ét sat 700 år tilbage i tiden. Eleverne optages i klostret. De får herefter en rundvisning i deres fremtidige bolig og får fortalt om deres dagligdag på netop det sted, hvor munkene levede for 500 år siden.
 
 
Formidlingstilbuddet:Er rettet mod folkeskolens 3.-6. klassetrin.
Undervisningen kan indgå i kristendoms- og historieundervisning.
Velegnet for konfirmandhold. Klassesæt af munkedragter passer til 3.-5. klassetrin, de ældste årgange rundvises uden munkedragter.
 
Varighed og pris:Ca. 1 time. Pris 400,- kr., 
leje af munkedragt 10,- kr. pr. pers.
 
 
Turmateriale:

Munkedragter (3.-5. klassetrin)

 
 
Lærematerialer:www.klostermuseet.dk og hæftet 
"Øm Kloster Museum" af H. N. Garner.
 
 
Læreorientering:Undersøg, om der stadig eksisterer klostre i dag
Find kalkmalerier fra middelalderen, der viser noget om helvede og skærsilden
Skriv dagbog fra et par dage i klostret. Hvad oplevede du, hvad fik du at spise, syndede du?
 
 

Bestilling foregår på telefon 86 89 81 94 eller e-mail: info@klostermuseet.dk
 
For at være sikker på ledige guides bedes rundvisninger og skoletilbud bestilles mindst en måned før afholdelsen af arrangementet. Man er dog velkommen til at kontakte museet med mindre frist, men da kan der ikke garanteres ledige omvisere.

 
lørdag d. 4. september 2010
Øm Kloster Museum, Munkevej 8, Emborg, 8680 Ry - Tlf. 86 89 81 94 - info@klostermuseet.dk