Lægekunst og skeletter
Enhver cisterciensermunk skulle årelades fire gange årligt, hvilket foregik med åreladejern. Sådanne åreladejern er der fundet flere af på klostret, og de kan ses i museets udstilling.
Hospitalet på Øm Kloster vidner om, at munkene ved middelalderens slutning har drevet hospital og arbejdet med hospitalsgerningen. Hospitalet fungerede dog ikke kun som et hospital, men var ligeledes middelalderens plejehjem, og både ældre og handicappede boede i hospitalsbygningen.
Munkene måtte ikke udgyde blod, hvorfor kirurgi lå udenfor deres arbejdsfelt.
Hygiejne var vigtigt for munkene. På Øm Kloster blev der anlagt et system af kanaler til at lede frisk vand ind på klosterområdet og til at skylle affaldet væk under latrinerne.
I udstillingen ses flere skeletter med alvorlige sygdomme som spedalskhed og syfilis. Der er også eksempler på frakturer og læsioner, hvoraf de fleste er ophelet med et godt resultat.
Nogle læsioner havde dog dødelig udgang. Blandt andet ses i udstillingen kraniet af et ca. 5 år gammelt barn, der formenligt blev ramt i underkæben af et vådeskud med en armbrøst. Læs mere om skeletterne fra Øm Kloster på middeladerskeletter.
I klostrets urtehave blev dyrket forskellige lægeplanter. Urterne fandt anvendelse til både lægekunst og madlavning. Der kendes til en apoteker, der i 1500-tallets anden halvdel, var i abbedens tjeneste, sandsynligvis på klostrets hospital. Læs mere om klostrets planter på herbariet.